Portræt: Maria Liva

Man kan hurtigt blive overrasket over hvor let hun kan smide både det ene og det andet ben op i den ene elegante balance efter den anden. Hun formår med lethed at lave i-balance, ikke bare en y-balance som vi andre dødelige gymnaster, nej nej… i-balance!

17141749_10155192770755854_567525592_n

Maria Liva startede som 7-årig på Gymnastikgården i Århus, hvor hun oprindeligt er fra. Som 9-årig blev hun en del af Flying Superkids og oplevede både gymnastikken og verden indtil hun trængte til luftforandring og som 16-årig startede på Vesterlund Ungdomsskole (nu Vesterlund Efterskole, red.).

”Min tid på Flying Superkids har bestået af mange ting, især da jeg gik der i så mange år, hvor der sker rigtig meget med en som person og man udvikler sig fra barn til ung. Først og fremmest fik jeg utrolig meget ud af fællesskabet derude da jeg opdagede, at der var andre der fandt gymnastik ligeså fedt som jeg selv gjorde. Der hvor jeg kommer fra var der ikke nogen i min omgangskreds der gik til gymnastik, det var fodbold, håndbold, svømning osv. der fyldte. Jeg lærte meget i min tid derude og har fået lov til at se store dele af verden i en meget ung alder. Jeg lærte disciplin i forhold til at have styr på mine ting og at det krævede meget øvelse for at kunne dette. Jeg lærte at man har et ansvar overfor resten af holdet, at man skal møde op og være forberedt og klar. Og så lærte jeg selvfølgelig rigtig meget indenfor gymnastik, både rytme og spring.”

Hvordan var Flying Superkids kontra gymnastikkens verden?

”Det var en helt anden verden, både rent gymnastisk og måden man træner på. På Flying Superkids gik du ikke videre med et spring førend du mestrede det til fulde, hvilket jeg også på nogle punkter synes giver god mening. Men da jeg kom på Vesterlund fandt jeg ud af, at jeg godt kunne gå videre til dobbeltroteringer selvom jeg ikke selv synes, at min flik-strakt var perfekt. Det var også andre udtryksformer vi brugte på Flying Superkids, som jeg nævnte tidligere brugte vi ikke fejesving eller mange andre klassiske bevægelser, det var bare noget andet.

17160594_10155192770345854_852716951_n

I gymnastikkens verden er der et kæmpe fællesskab, bare det at du laver en eller anden form for gymnastik gør, at du en del af den store gymnastikfamilie som mødes og viser hvad man har øvet på. På Flying Superkids er du også en del af én stor familie, som tager ud og viser hvad de har øvet på, men der er ikke på samme måde et fællesskab med andre gymnastikrelaterede mennesker, da det Flying Superkids laver er noget andet og ikke kan eller bør sammenlignes med andre former for gymnastik, hvis du spørger mig.”

En helt ny verden åbnede sig op for hende, da hun startede på Vesterlund og hun opdagede at der også fandtes TeamGym, Tumbling, Grandprix og DGI-gymnastik. Livet i Flying Superkids havde været et liv i en osteklokke og Liva følte sig en smule sat tilbage i forhold til hendes kammerater på efterskolen.

”Jeg fik lidt af et chok, da jeg lige pludselig følte mig meget sat tilbage, for jeg kendte ikke alle de klassiske bevægelser, jeg anede ikke hvad fejesving og en off var. Jeg tror heller ikke jeg var den sjoveste at undervise, da jeg blev ok frustreret over de forskellige ting jeg ikke kunne, men hold op hvor jeg nød min tid der.” 

Hvad har Flying Superkids givet dig af fordele i gymnastikken?

”Jeg har først og fremmest lært at være på og udtrykke mig på et gulv. Det udtryk har dog skulle igennem flere forskellige justeringer alt efter om jeg har gået til DGI gymnastik eller dans og det har ikke været i alle situationer, at det har været lige nemt at ændre det. På Flying Superkids var det meget et show-udtryk, hvor det i DGI gymnastik skal være mindre show-agtigt og mere gymnastisk. Jeg synes, at dansens udtryk er så bredt, men hvis jeg skal beskrive det vil jeg sige, at det handler om at kunne udtrykke følelser igennem krop og ansigt og det tager jeg virkelig hatten af for de folk der kan det, for det er svært!” 

Livet som gymnast og danser

17199135_10155192770255854_1352604147_nSiden efterskoleopholdet på Vesterlund har Liva gået til TeamGym i TGA (TeamGym Aarhus, red.) og på diverse DGI-hold i Aarhus. I 2012 tog Liva på Gymnastikhøjskolen i Ollerup og deltog på forårets danselinje, hvorefter hun blev spurgt om hun ville med Dansekompagniet til Kina.

”På danselinjen lærte jeg virkelig meget og jeg nød, at jeg endelig dyrkede dansen som jeg et eller andet sted altid havde hungret efter at gøre.”

Siden da er det blevet til flere år på Dansekompagniet, dog med et ophold i gymnastikken et par år. Nu er Liva tilbage på Dansekompagniet.

Du har lavet gymnastik i mange år, men stoppede for en periode for at fokusere på dansen. Du har været vendt tilbage til gymnastikken, men dansen fylder mere og mere. Hvordan kan det være?

”Jeg tror altid, at det har været dans jeg har villet lave, men jeg elsker den verden og det fællesskab der er indenfor gymnastik. At jeg har været så heldig at kunne forene disse to ting i perioder har været fantastisk! Jeg har jo nok aldrig været den helt klassiske gymnastikpige, som bare mestrer en off til punkt og prikke og jeg har aldrig været helt oppe at køre over de helt klassiske serier, misforstå mig ikke, de kan være utrolig flotte at se på, jeg er bare ikke særlig god til at udføre dem. Derfor har jeg nok altid søgt noget mere hiphop og i særdeleshed house, da det giver mig noget andet.”

17176004_10155192771060854_271030309_o”Jeg er meget udfordret indenfor moderne dans og ballet. For det første er det ikke det jeg finder allerfedest og jeg synes også, at moderne dans er grænseoverskridende på mange punkter, men det er samtidig også det der gør det fedt. Som sagt udfordrer det mig meget både på godt og ondt, men hiphop og house er for mig en fest, det gør bare noget ved mig. Jeg bliver glad og helt oppe at køre, hvis jeg må forsvinde væk i en eller anden lækker koreografi til noget godt musik!”

Hvad inspirerer dig mest i dansens verden og hvorfor?

”Jeg tror det er alle de forskellige måder man kan udtrykke sig på. Der er ingen regler som sådan og man kan bevæge sig langt ind i forskellige universer, hvor der er historier og budskaber og det er op til den enkelte at tolke på disse.”