Når gymna er life…

Som gymnast og danser bruger man det meste af sin tid i hallerne og dansesalene. Man dedikerer sig til sin sport og må ofte sige pænt nej tak til familiearrangementer og fester med vennerne.

I min Blå Bog fra handelsskolen står der under ’Mest sagte sætning’:

Jeg kan ikke, jeg skal til træning.

Set i bakspejlet, kunne jeg måske godt tænke mig at have tilbragt lidt mere tid med mine studiekammerater, men alle mine venner som delte min interesse og glæde for gymnastikken var til træning.

Gymnastik er for udefrakommende blot en hobby, men for os gymnaster er en del af vores identitet. Man er gymnast og det er noget man siger med stolthed i stemmen.


FullSizeRender

Udtagelse

Nogle har prøvet det mange gange. For andre er det helt nyt.

Det er et ord og en association, der kan skabe spænding og afføde megen nervøsitet.

Er jeg god nok? Hvad hvis jeg ikke kommer på?

 

Glæden og stoltheden vil ingen ende tage når man er kommet på holdet, men hvad hvis det ikke gik som man havde håbet?

Jeg har ofte hørt og overhørt gymnaster sige, at hvis de ikke kommer på et givent hold, så gider de ikke lave gymnastik mere. Men er det ikke netop her, man skal tage skeen i den anden hånd, knibe ballerne sammen, tage prinsessekronen af og hvad har vi? Jeg mener, der er så mange andre muligheder for dygtiggørelse på andre hold. De er måske ikke så prestigefyldte – men man bliver ikke nødvendigvis dårligere af at gå på et hold, der ikke indeholder ordet ’Elite’.

Men når man ser på listen, og man febrilsk leder efter sit navn og ikke finder det, så gør det ondt helt ind i sjælen. For man har kæmpet, slidt og slæbt for at komme på – og så lykkedes det alligevel ikke. Det er for mange et personligt nederlag, netop fordi vi som gymnaster identificerer os selv med gymnastikken i så høj en grad, at det som fornævnt bliver en del af jeg’et.

Hvad så?

Op på hesten!

Se mulighederne på andre hold

Giv ikke op – man kan aldrig blive god nok til grundgymnastik

giphy (2)

Shia LaBeouf siger, at du bare skal gøre det og gøre dine drømme til virkelighed #truestory

Go’e fif

Næste gang du skal til udtagelse kommer her en række go’e fif. De første to er helt grundlæggende:

  1. Hold din kondition ved lige – især henover sommeren
  2. Øv dig på de grundlæggende gymnastiske elementer, udtagelsessekvenser og spring så du kan det til hudløshed

Til en udtagelse er der ofte mange ”konkurrenter”, som man kigger på og sammenligner sig selv med. Det er svært at lade være, hvis pigen eller drengen til højre for dig bare er dét bedre end dig.

Derfor er det vigtigste råd nogensinde:

  1. Hav fokus på dig selv

Du kan kigge på og sammenligne dig selv nok så meget med dine konkurrenter, men udtagerne kigger på DIG og hvad DU kan.

Nogle gange er konkurrencen bare større og det kan du ikke gøre noget ved.

Hvad andre præsterer har du ikke indflydelse på, men du har indflydelse på din egen præstation.

Med det sagt, kan du lige tygge lidt på den her:

Billede beskeder(1370230176)