FaceOFF-projektet

For nogle år tilbage var gymnastik bare gymnastik. Vi hyggede os til træninger, lavede serier som mange andre, drengene sprang og råbte lidt for højt, og så tog vi ud til opvisninger. Det var sådan, det var, og det var mega fedt. Og sådan er det også til dels stadig… 

Skærmbillede 2016-02-16 kl. 13.11.15

Men der er sket noget med gymnastikken over de sidste år. Gymnastikken er under udvikling. Og det er der mange, der er med til at hjælpe på vej. Vi er ikke kun voldsomt begyndt at integrere dansen i vores gymnastik; vi udvikler også på springfronten. Nogle af de største udviklere indenfor dette felt er mændene bag FaceOFF. Jeg har skrevet om dem nogle gange herinde, men endnu engang fortjener de det. Jeg var til FaceOFF 2015, og det var en særlig oplevelse. Man kunne tydeligt mærke konkurrencen blandt de tre dystende hold – og samtidig var det også nemt at se fællesskabet. Jeg ved, det kan lyde som en kliché, men jeg har lyst til at nævne det alligevel. Vi danner så sindssyge bånd igennem gymnastikken; så meget så vi ikke helt kan finde ud af lige pludselig at skulle dyste imod hinanden. For selvom Fyn måske vandt over Jylland, var der stadig opbakning, skulderklap og søde ord at hente holdene imellem. Og jeg er en sucker for sådan noget.

Gymnastikken er kommet for at blive – og nu med stærk udvikling. Skal vi ikke alle sammen være med til at udvikle gymnastikken, men samtidig holde ved alt det som vi elsker ved sporten?

Skærmbillede 2016-02-16 kl. 13.11.26

Se videoen fra FaceOFF 2015 lige her.

Tagget , ,

2 tanker om “FaceOFF-projektet

  1. Gymnastikken er opbyggende, uddannende, samlende, dannende, udviklende og under konstant udvikling …
    Dejligt at være med! Smil

    1. SMIL 🙂

Der er lukket for kommentarer.