Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/disturbance.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/disturbance.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Burde jeg have været konkurrencegymnast?

Konkurrencegymnastik giver motivation. Det giver dygtiggørelse. Og man træner sammen med sit hold mod et helt specifikt mål. Var det måske det, man skulle have gjort i stedet for?

12283252_10205405212871574_1142863458_n

Andreas Rahbek er 18 år gammel. Han kommer fra Lem – en lille flække i det vestjyske og går på Handelsskolen i Ringkøbing. Hverdagene bliver brugt på træning i henholdsvis Gjellerup Sdr. og på Repholdet i Ringkøbing/Skjern.

Som I kan høre, går Andreas altså både til konkurrencegymnastik og det, jeg ville kalde for opvisningsgymnastik. Kan der opstå nogle problematikker ved både at dyrke den hårde og elitære form for gymnastik, samtidig med at man påskønner fællesskabet og hygger på opvisningsholdet? I don’t know – men jeg kunne godt tænke mig at finde ud af det.

Andreas har dyrket opvisningsgymnastik hele sit liv og nyder det. Nu dyrker han også konkurrencegymnastik og føler ofte, at han bliver motiveret på nogle helt andre niveauer, end han nogensinde har oplevet ved opvisningsgymnastikken. Som ikke-konkurrencegymnast bliver jeg lidt ærgerlig…

Hvis jeg havde dyrket konkurrencegymnastik, ville jeg så have blevet endnu dygtigere? Og ville jeg have blevet endnu mere motiveret til at træne og udvikle mig? For hvis konkurrencegymnastik også giver det fællesskab, som jeg altid har tænkt, at jeg gik til gymnastik for, så kunne jeg vel ligeså godt have dyrket konkurrencegymnastik og være blevet totalt god samtidig med, at fællesskabet bare spillede…?

12295550_10205405206151406_546840498_o

Nå, vi taler ikke om mig – vi taler om Andreas. Og Andreas er en af de drenge, der var med til at vinde guld med Gjellerup Sdr. til NM i Island for et par weekender siden. Igennem de sidste tre måneder har hele holdet trænet utroligt meget. Og faktisk på noget helt konkret – nemlig på tripler med mere end en halv skrue. Et spring, som de endte med at have med til NM, selvom det var nyt for dem. Og som Andreas fortæller, så er det noget af det fedeste ved at gå på Gjellerup Sdr.; at man får lov til at køre de vilde omgange og tage chancen for at hente flere point ind, end hvis man bare havde kørt deres gamle og sikre spring.

12273075_10205405209311485_1867817743_n

For at grave lidt dybere ned i, hvad forskellen på konkurrence- og opvisningsgymnastik er, har jeg stillet Andreas nogle flere spørgsmål indenfor området. Slutningen af sæsonen hos de to forskellige gymnastikgrene er formentlig der, hvor den største forskel ligger. Som Andreas beskriver det, så hygger han sig, når han er ude til opvisninger. Han sniksnakker med de andre og har en fest på gulvet. Men når han er til konkurrence og har trænet en hel sæson på at vinde én specifik konkurrence, så er følelsen i slutningen altså en helt anden; nervøsiteten kommer, man ved, at hvis man fejler, så går det ud over resten af holdet, og koncentrationen er skærpet fuldt ud. Dog er det også den usikkerhed, der gør det så fedt at være konkurrencegymnast; det giver et kick og en motivation, som opvisningsgymnastikken slet ikke rummer.

Men når alt kommer til alt har opvisningsgymnastikken også mange lighedspunkter med konkurrencegymnastikken. Man går på et hold. Går på gulvet som et hold. Og man præsterer sammen. Til en konkurrence fejler man sammen – eller vinder sammen. Og i opvisningsgymnastikken har man det mest fantastiske sammenhold på gulvet og udenfor gulvet. Jeg ville nok alligevel ikke være foruden opvisningsgymnastikken, men måske man skulle have overvejet det der konkurrenceaspekt. Hvad siger I?

Tagget , , , , ,